Pæletests udføres for at verificere eller øge tilliden til de valgte designparametre.
En af testmetoderne er en statisk prøvebelastning, der udføres ved at belaste en pæl og registrere dens bevægelse ved pæletoppen. Den opnåede kurve over pælehovedets bevægelse ved belastning anvendes til analyse af pælens kapacitet. Hvis pælen er instrumenteret (f.eks. ved anvendelse af tøjningsmålere eller tell-tales) eller ved pælens spidsniveau (f.eks. ved hjælp af load cells eller tell-tales), kan der opnås mere detaljerede oplysninger om pælens reaktion ved den påførte belastning.
Testopstillingen består af en testpæl og et reaktionssystem. Testpælens pælehoved skal være omhyggeligt forberedt for placering af de hydrauliske donkrafte som påfører belastning til pælen. Derudover skal der placeres forskydningsmålere/måleure som registrerer pælehovedets bevægelse under testen. De hydrauliske donkrafte skal være udstyret med belastningsceller (load-cells) for at man kan bestemme den korrekte belastning. Forskydningsmålerne er placeret på en referenceramme. Referencerammen er normalt fremstillet af træ, da dette er mindre temperaturfølsomt end stål. I de fleste tilfælde er reaktionssystemet bestående af et sæt stålbjælker eller en stålramme, der er forankret på reaktionspælene. Dødlast placeret på en bærende stålramme eller platform kan også anvendes som reaktionssystem.
SLT kan udføres som tryk-, træk- eller sidebelastning. Den mest almindelige testprocedure er ML-test (maintained load), hvor belastningen øges trinvis og holdes konstant over en bestemt tid. Belastningen kan påføres i en eller flere belastnings- og aflastningscyklusser. Aflastningen af pælen sker også i trin. Pælehovedets bevægelse skal registreres samtidig for at kunne optegne kurven for pælehovedets belastning og bevægelse. En anden testprocedure er ”konstant indtrængningshastighed” (Constant Rate og Penetration – CRP), hvor belastningen påføres progressivt for at opretholde en konstant indtrængningshastighed (eller udtrækningshastighed) af pælehovedet, som måles af forskydningsmålerne. Andre typer af testprocedurer (f.eks. hurtig ML-test) kan findes i litteraturen eller i nationale anbefalinger (f.eks. amerikanske, tyske eller belgiske anbefalinger).
Det primære resultat fra den udførte SLT er kurven for belastning og bevægelse af pælehovedet (et eksempel er vist i Figur 1). Med kurven kan pælekapaciteten bestemmes ved hjælp af flere metoder, f.eks. Davisson-offsetgrænsen, Hansen-kriteriet, Chin-Kondner-ekstrapolationen osv. Hvis pælen er instrumenteret, kan der i øvrigt suppleres med oplysninger om overflade- og spidsmodstand, og udviklingen heraf kan præsenteres som en funktion af bevægelsen. Resultaterne fra en SLT, der udføres på en instrumenteret pæl, kan bidrage til at optimere designet af pælefunderingen.
Figur 1. Eksempel på kurve for belastning og bevægelse af pæletoppen
Standarder:
DS/EN 1997-1:2007 Eurocode 7: Geoteknisk design – Del 1: Generelle regler. https://webshop.ds.dk/en/standard?Search=DS/EN%201997-1
ISO 22477-1:2018 Geotekniske undersøgelser og prøvning – Prøvning af geotekniske konstruktioner – Del 1: Prøvning af pæle: statisk trykprøvebelastning. https://www.iso.org/standard/70807.html
(Hånd)bøger:
Handley B. et al (2006). Håndbog om pælebelastningsprøvning. Federation of Piling Specialists.
https://www.fps.org.uk/content/uploads/2018/12/06-02-27-load-testing-handbook-2006.pdf
Publikationer i videnskabelige tidsskrifter om statiske prøvebelastninger:
Fellenius, B. H., & Nguyen, B. N. (2019). Common mistakes in static loading-test procedures and result analyses. Geotechnical Engineering Journal of the SEAGS & AGSSEA, 50(3), 20-31.